Bærbar computer bedst i test 2026

Bedst i test bærbar computer 2026

Hvilken bærbar computer er bedst i test 2026? Apple MacBook Air 13" M5 er den bedste bærbare computer i 2026 ifølge både vores test og de førende internationale testmagasiner. Den er helt lydløs, holder op til 18 timers batteritid, vejer kun 1,24 kilo og leveres nu med 512 GB lagerplads og 16 GB hukommelse som standard. Er budgettet stramt, er MacBook Neo det stærkeste køb, mens Lenovo Yoga Slim 7i er førstevalget til Windows.

Læs vores test her nedenfor.




Bedste bærbare computere 2026


Sådan udvælges den bedste bærbare computer

Vi har selv haft flere af modellerne i hænderne og kombinerer vores egne indtryk med en systematisk gennemgang af de førende internationale testmagasiners målinger og konklusioner, som du kan se under eksperternes vurderinger. Derudover inddrager vi erfaringer fra almindelige brugere, så billedet ikke kun bygger på testbænke, men også på hverdagen med maskinerne over længere tid.


I denne bærbar computer test vurderes modellerne ud fra følgende kriterier:


  • Skal kunne bruges til internet, e-mail og apps som Spotify, Teams og Microsoft Office
  • Let at have med på farten
  • God batteritid, også i praksis og ikke kun på papiret
  • Skærm af høj kvalitet (ofte udfordrende på billigere modeller)
  • Mulighed for tilslutning til ekstern skærm
  • Prisen skal stå mål med det, du får
  • Kommer fra et kendt mærke for at minimere hardwareproblemer


Sammenlign bærbare computere bedst i test


Skærmstørrelse:
Processor:
RAM:
Lagerplads:
Batteritid:
Vægt:
Bedst i test bærbare computer 2026 - Apple MacBook Air 13” M5 - Bedst i test
Apple MacBook Air 13...
Bærbar computer be...
13,6"
Apple M5
16 GB
512 GB
18 timer
1,2 kg
Bedst i test bærbare computer 2026 - Lenovo Yoga Slim 7i - Bedst i test
Lenovo Yoga Slim 7i
Bedste windows lap...
14"
Intel Core Ultra 5
16 GB
512 GB
15 timer
1,4 kg
Bedst i test bærbare computer 2026 - MacBook Neo - Bedst i test
MacBook Neo
Bedste billige bær...
13"
Apple A18 Pro
8 GB
256 GB
16 timer
1,2 kg
Bedst i test bærbare computer 2026 - Asus ZenBook A14 - Bedst i test
Asus ZenBook A14
Bedste lette bærba...
14"
Snapdragon X
16 GB
512 GB
32 timer
978 g
i samarbejde med Prisjagt




Bærbar computer bedst i test 2026: Apple MacBook Air 13" M5


Sådan klarer MacBook Air 13" M5 sig
4,3 / 5
Ydelse
5
Batteritid
4
Værdi for pengene
4


Apple MacBook Air 13" M5 er den bedste bærbare computer i 2026 til langt de fleste. Den er hurtig, helt lydløs og holder op til 18 timer på en opladning, og for første gang får du 512 GB lagerplads og 16 GB hukommelse med i standardmodellen. Det gør basisudgaven til det oplagte køb uden dyre tilvalg. Der er mange grunde til at vælge en MacBook Air, men den vigtigste i år er netop standardudstyret.


Tidligere skulle du betale ekstra for at få en fornuftig mængde lagerplads. Det slipper du for nu, og der er reelt ingen grund til at opgradere. Får du brug for mere plads til billeder og video, er en ekstern harddisk en langt billigere løsning. Og har du brug for mere hukommelse til tunge programmer, bør du ærligt talt kigge på en MacBook Pro i stedet. Det er den slags arbejde, Pro-modellen er bygget til.


MacBook Air har ingen blæser. Det betyder, at den er fuldstændig lydløs, uanset hvor mange faner og programmer du har åbne. De internationale testmagasiner er enige om, at M5-chippen hører til de hurtigste i klassen, og at kombinationen af ydelse og strømforbrug ikke har nogen reel konkurrent blandt blæserløse maskiner.


Specifikationer: Apple MacBook Air 13" M5

  • Skærm: 13,6 tommer Liquid Retina, 60 Hz
  • Processor: Apple M5
  • Hukommelse: 16 GB
  • Lagerplads: 512 GB SSD
  • Vægt: 1,24 kg
  • Batteritid: Op til 18 timer
  • Trådløst: Wi-Fi 7, Bluetooth 6
  • Styresystem: macOS


Ulempen er til gengæld, at kabinettet bliver mærkbart varmt, hvis du presser computeren rigtig hårdt, og der skal faktisk en hel del til. Et eksempel er, hvis du redigerer video. Ved almindelig hverdagsbrug er det noget, du sjældent vil lægge mærke til.


Vægten på 1,24 kilo gør den nem at have med overalt. Om det er på vej til arbejde, med i håndbagagen på en flyrejse eller bare rundt i hjemmet, så tænker du ikke over, at den er der. Den er også klar til fremtiden med Wi-Fi 7, som er værd at have i baghovedet, hvis du alligevel står foran at skulle skifte din router inden for de næste par år.


Det største minus er skærmen. Den er skarp og flot, men den kører stadig kun 60 Hz og har samme lysstyrke som modellerne tilbage fra M2-generationen. Her er flere Windows-maskiner længere fremme med OLED-paneler, og det kan du se i resten af testen. For de fleste betyder det ingenting i praksis, men sidder du med skærmen hele dagen, er det værd at vide.


Her finder du MacBook Air 13" M5 til den bedste pris



Leder du efter den bedste computerskærm til din nye bærbare computer? Så læs vores computerskærm test, hvor vi kårer den bedste skærm i 2026, uanset om den skal bruges til arbejde, studie eller underholdning.




Bedste Windows laptop: Lenovo Yoga Slim 7i


Så godt klarer Lenovo Yoga Slim 7i sig
3,3 / 5
Ydelse
3
Batteritid
3
Værdi for pengene
4


Lenovo Yoga Slim 7i er den bedste Windows laptop i testen. Den kombinerer et premium aluminiumskabinet med et af klassens bedste tastaturer og højttalere, der overrasker positivt, og så kører den klassisk Intel-teknik, hvor alle dine Windows-programmer bare virker uden undtagelser.


Det sidste er vigtigere, end det lyder. Flere af de nye, strømbesparende bærbare bruger telefonlignende chips, hvor enkelte ældre programmer og specialsoftware ikke kører. Det problem har Yoga Slim 7i ikke. Bruger du særlige programmer fra studiet eller arbejdet, en gammel printer eller nicheudstyr, er det her den sikre løsning. Alt fungerer, som det plejer.


Specifikationer: Lenovo Yoga Slim 7i

  • Skærm: 14 tommer, 1920 x 1200 OLED
  • Processor: Intel Core Ultra 5
  • Hukommelse: 16 GB
  • Lagerplads: 512 GB SSD
  • Vægt: 1,4 kg
  • Batteritid: 15 timmer
  • Styresystem: Windows 11


I dagligdagen er det dog byggekvaliteten, du lægger mærke til først. Kabinettet er stift og solidt uden fleks, tastaturet er blandt de bedste, vi har set i prisklassen, og de internationale testere fremhæver samstemmende, at højttalerne spiller på niveau med langt dyrere maskiner. Det er den slags detaljer, der gør en computer rar at bruge hver dag, og som billige Windows-maskiner næsten altid sparer væk.


Ydelsen fra Intel Core Ultra 5 chippen rækker fint til internet, Office-pakken, streaming og lettere billedredigering, og batteriet holder en hel arbejdsdag. Men det er en hverdagsmaskine, ikke en kraftmaskine. Skal du redigere video hver uge eller spille nyere spil, er det ikke den rigtige computer, og så skal du i stedet kigge på en decideret gamer PC eller på noget i stil med en Lenovo Yoga Pro, Dell XPS 14 eller en MacBook Pro.


Webkameraet er desuden kun middelmådigt, så sidder du i videomøder hele dagen, er det værd at vide.


Her finder du Lenovo Yoga Slim 7i til den bedste pris





Bedste billige bærbare computer 2026: Apple MacBook Neo


Sådan klarer MacBook Neo sig
4 / 5
Ydelse
3
Batteritid
4
Værdi for pengene
5


Apple MacBook Neo er den bedste billige bærbare computer på markedet lige nu. Til omtrent det halve af prisen på en MacBook Air får du ægte MacBook-kvalitet med aluminiumskabinet, skarp skærm og batteri til en hel dag. Det gør den oplagt som studiecomputer, som første computer til dit barn eller som skolecomputer i det hele taget.


Neo ligner en MacBook Air på afstand, men der er reelle forskelle, som du skal kende, inden du køber. Skærmen er lidt mindre, tastaturet er ikke baggrundsbelyst, og chippen er den samme A18 Pro, som sidder i iPhone 16 Pro. Det lyder måske underligt at have en telefonchip i en computer, men i praksis er den rigeligt hurtig til alt det, en studerende eller et skolebarn faktisk laver: internet, Office, streaming, videoopkald og noter.


Det, der til gengæld forbløffer, er Geekbench-resultaterne. A18 Pro chippen er næsten lige så hurtig som M1. Det er en særdeles kapabel chip. Hvordan oversættes det så til almindelig brug? Alt føles responsivt og kører rigtig godt, især når du bruger Apples egne programmer. Du kan også sagtens gøre det hele på én gang. At surfe på nettet er som bekendt lidt specielt med Apple, og du surfer med fordel i Safari i stedet for Chrome, som har tendens til at fylde hukommelsen hurtigere op.


Det eneste, der er lidt ærgerligt ved MacBook Neo, er, at hukommelsen fyldes ret hurtigt op, når du kører flere programmer på samme tid. Den har jo kun 8 GB.


Specifikationer: Apple MacBook Neo

  • Skærm: 13 tommer Liquid Retina (2408 x 1506)
  • Processor: Apple A18 Pro
  • Hukommelse: 8 GB (kan ikke opgraderes)
  • Lagerplads: 256 GB SSD
  • Vægt: 1,2 kg
  • Batteritid: Op til 16 timer
  • Tilslutninger: 2 x USB-C (den ene med USB 2 hastighed)
  • Styresystem: macOS Tahoe


Portene er det sted, hvor besparelsen mærkes tydeligst. Du får to USB-C porte, og kun den ene er hurtig (USB 3). Den anden kører gammel USB 2 hastighed, hvilket er fint til en mus eller opladning, men langsomt hvis du flytter store filer til en ekstern disk. Neo kan desuden kun trække én ekstern skærm, så skal den stå fast på et skrivebord, bør du vælge din computerskærm med omhu.


De 8 GB hukommelse er den mest omdiskuterede besparelse. Til hverdagsbrug mærker du det ikke, men hukommelsen kan ikke opgraderes senere, og skal du arbejde med tunge programmer, er det Air-modellen, du skal kigge på. Til gengæld får du en byggekvalitet, som ingen andre leverer i denne prisklasse. Hvor konkurrenterne bruger plast, får du her et solidt aluminiumskabinet, og de internationale testmagasiner har stort set enstemmigt kåret den som den bedste budgetcomputer, du kan købe lige nu.

Vælger du i stedet udgaven med 512 GB, får du også Touch ID lås med i stedet for kun en låseknap.


Tidligere har Mac altid været forbundet med premium. Og det er ikke så mærkeligt i betragtning af, at deres computere altid har startet ved en pris omkring 10.000 kroner. Men med Neo er det lykkedes Apple at levere en budgetvenlig computer, der stadig har samme premiumfølelse som de dyrere modeller. Den føles lige så velbygget og får samme behandling med vertikal integration som flagskibsmodellen MacBook Pro. Det, vi mener her, er, at software og hardware er bygget til hinanden. 


Derfor fungerer Neo så godt, selvom det er en budgetcomputer.

Når en pc-producent forsøger at gøre det samme, er de afhængige af flere forskellige leverandører og komponenter, som alle skal fungere rigtig godt, præcis samtidig. Og selv med gode komponenter kan en pc stadig føles træg og bagud.


Derudover får MacBook Neo selvfølgelig adgang til det samme flotte og enkle styresystem (macOS Tahoe) som de dyrere Mac-computere. Det giver med det samme en høj premiumfølelse, især i betragtning af at en pc fra start møder dig med pop-ups om antivirus, AI og andre totalt uinteressante ting.


Her finder du MacBook Neo til den bedste pris





Bedste lette bærbare computer: Asus Zenbook A14


Så godt klarer Asus ZenBook A14 sig
3,7 / 5
Ydelse
2
Batteritid
5
Værdi for pengene
4


Asus Zenbook A14 er den bedste lette bærbare computer, du kan købe. Den vejer kun 978 gram, har en flot OLED-skærm i en prisklasse, hvor det stort set ikke findes, og batteriet rækker til flere dages almindeligt arbejde på en enkelt opladning.


Vægten er det første, du lægger mærke til. Under ét kilo for en 14 tommer computer føles næsten forkert, og flere af de internationale testere nævner det samme: man glemmer simpelthen, at den ligger i tasken. Kabinettet er lavet af et keramisk behandlet aluminium, som både er meget let og svært at ridse, så den lave vægt er ikke købt for skrøbelighed.


Specifikationer: Asus Zenbook A14

  • Skærm: 14 tommer OLED (1920 x 1200), 60 Hz
  • Processor: Snapdragon X
  • Hukommelse: 16 GB
  • Lagerplads: 512 GB SSD
  • Vægt: 978 gram
  • Batteritid: 20 timer
  • Styresystem: Windows 11 (Copilot+ PC)


Batteritiden er den anden store styrke. Asus lover op til 32 timers videoafspilning, og selvom den slags tal altid skal tages med et gran salt, er testernes erfaring, at du sagtens kan arbejde en hel weekend i browser og mail uden at have opladeren med. Pendler du, eller rejser du meget, kan du reelt lade din powerbank blive hjemme.


Så hvor er hagen? Zenbook A14 er en Copilot+ PC med en Snapdragon-chip, der teknisk set minder mere om den i din telefon end om en klassisk computerchip. Alt det almindelige kører fint: browser, Office, Netflix, Teams og den slags. Men enkelte ældre Windows-programmer kører ikke, og de fleste større spil gør heller ikke. Det er samtidig den mindst kraftfulde chip i Snapdragon-familien, så tung billed- og videoredigering er ikke dens hjemmebane. Køb den for vægten, batteriet og skærmen, ikke for rå kraft.


Her finder du Asus Zenbook A14 til den bedste pris



Overvejer du en mini-pc i stedet for en bærbar? Læs vores mini-pc test, hvor vi kårer den bedste mini-pc i 2026 og guider dig til præcis den model, der passer til dit behov.





Eksperternes vurderinger

Bærbar computer test 2026

TechRadar skrev hele deres anmeldelse på MacBook Air M5 og kalder den bedste blanding af design, ydelse og batteritid, du kan få i en ultraportabel computer. De fremhæver, at ydelsen ligger tæt på Pro-niveau, og at den fordoblede lagerplads på 512 GB som standard gør hverdagen mærkbart nemmere - du behøver ikke længere tænke over, hvad du gemmer på maskinen.


Tom's Guide brugte maskinen som deres daglige computer og roser den stærke M5-ydelse, den fantastiske skærm og en batteritid, de ligefrem kalder episk. De er samtidig ærlige om, at det ikke er nogen revolution: designet er det samme som sidste år, og prisen er steget en smule. Deres konklusion er alligevel klar - det er stadig den computer, de fleste bør købe.


Tom's Hardware benchmarkede Air M5 mod både Windows-konkurrenter og Apples egne dyrere modeller og fandt, at M5-chippens største konkurrent reelt er den samme chip i MacBook Pro, bare med blæser. De beskriver maskinen som summen af flere års små forbedringer og anbefaler den til stort set alle, der ikke er bundet til Windows.


Notebookcheck målte sig frem til, at M5 er den hurtigste chip i sin klasse til enkeltopgaver, og at den blæserløse konstruktion klarer det helt lydløst. De noterer, at ydelsen dæmpes en smule efter flere minutters fuld belastning, men understøttet af deres målinger konkluderer de, at det ingen praktisk betydning har for almindeligt brug.


Stuff glemte simpelthen at sætte maskinen til opladning, fordi batteriet bare blev ved med at holde gennem hele arbejdsdage. Deres vinkel er, at hvis du har elsket de tidligere Air-modeller, så elsker du også denne - men de savner fornyelse af skærmen, der stadig kører 60 Hz, og synes farveudvalget er blevet kedeligt.


Tom's Guide mener, at MacBook Neo omdefinerer, hvad en billig computer kan være. De fremhæver det solide aluminiumskabinet, den lyse skærm på 500 nits og højttalere, der spiller overraskende kraftigt. Kompromiserne er der - tastaturet er ikke baggrundsbelyst, og Touch ID koster ekstra - men deres pointe er, at ingen anden computer kommer i nærheden, når man ser på, hvad man får for pengene.


TechRadar indrømmer åbent, at de tog fejl. Da de hørte, at Neo fik en telefonchip og kun 8 GB hukommelse, forventede de en skuffelse - men efter test måtte de vende på en tallerken. Maskinen klarede alt hverdagsarbejdet uden at kny, designet med de fire farver imponerede dem, og de endte med at kalde den den bedste billige computer, du kan købe lige nu.


Notebookcheck konkluderer efter deres målinger, at Neo føles som en ægte MacBook i både kabinet, tastatur og skærm - der er ingen følelse af sparemodel, når man sidder med den. Skærmen når ikke helt op på MacBook Air-niveau, men de vurderer, at forskellen er lille i forhold til, hvor stor prisforskellen er.


CNN Underscored endte med at anbefale Neo til skribentens egen far. Deres vinkel er byggekvaliteten: hvor billige Windows-maskiner typisk er plast med tynde taster, får du her et aluminiumskabinet og et tastatur, der ligger tæt på MacBook Air M5. De fremhæver også pegefeltet, som kan klikkes over hele fladen - noget selv mange dyrere maskiner ikke kan.


AppleInsider vurderer, at Apple har lagt besparelserne præcis de rigtige steder. Chippen fra iPhone viste sig langt stærkere, end de havde regnet med, og oplevelsen i det daglige ligger tæt på de dyrere MacBook-modeller. Deres væsentligste anke er portudvalget, hvor kun den ene af de to USB-C porte er hurtig.


Bærbar computer test 2025

Tom's Guide råder læserne til at ignorere AI-funktionerne og se maskinen for det, den er: en rigtig god computer hele vejen rundt. De blev især overraskede over højttalerne, som de sætter på niveau med MacBook Pro, og tastaturet beskriver de som et af de bedste, de har haft fingrene i. Kabinettet kører køligt selv under pres, mens pegefeltet er lidt for trangt til deres smag.


TechRadar fremhæver den flotte 2K-skærm med touch og højttalere med Dolby Atmos, der gør maskinen til en lille underholdningsstation. Batteriet holdt en fuld arbejdsdag i deres test, og ydelsen rækker fint til hverdagsbrug og lettere kreativt arbejde. Kritikken går på webkameraet og enkelte sære designvalg, men helheden kalder de en stærk maskine i sin klasse.


Laptop Mag målte skærmen til næsten 490 nits - lysere end konkurrenterne i testen, inklusive MacBook Air. De roser også lyden og tastaturet, som de kalder klassisk Lenovo-kvalitet. Til gengæld efterlyser de mere ydelse for pengene og mener, at man skal vælge maskinen for oplevelsen frem for rå kraft.


Tom's Hardware hæfter sig ved, hvor mange porte Lenovo har presset ind i det slanke kabinet: to Thunderbolt 4, HDMI og almindelig USB-A, så du slipper for adaptere. Maskinen kører køligt og stabilt i deres test, og skærmen kalder de showets stjerne. Tastaturets glatte overflade er deres største irritationsmoment.


Thurrott testede maskinen med hjemmearbejde for øje og fremhæver 1080p-webkameraet, de fire mikrofoner og støjreduktionen, der fungerede påfaldende konsekvent i deres testoptagelser. Deres konklusion er, at det er en gennemført maskine til videomøder og hybridarbejde.


Notebookcheck vejede maskinen til 978 gram og konstaterer, at det er usædvanligt for en 14 tommer computer med OLED-skærm - især til prisen. De fremhæver Ceraluminum-kabinettet, som både er meget let og robust, og konkluderer, at den lave vægt er opnået gennem kloge kompromiser frem for skrøbelighed.


TechRadar beskriver, hvordan testeren bogstaveligt talt glemte, at computeren lå i rygsækken - så lidt fylder og vejer den. Batteriet rækker flere dage ved let brug i deres erfaring, og OLED-skærmen gør den til en fantastisk lille filmmaskine. De understreger samtidig, at det ikke er en maskine til professionelle arbejdsopgaver, og at portudvalget er sparsomt.


TweakTown var så begejstrede, at testeren nødigt sendte maskinen retur inden messesæsonen - netop fordi kombinationen af flerdages batteritid og den ultralette konstruktion gør den perfekt til lange dage på farten. Deres erfaring var omkring 20 timers reel brug på en opladning ved almindeligt browserarbejde.


PCWorld kalder maskinen et imponerende bevis på, hvor let og langtidsholdbar en computer kan være, med et stort 70 Wh batteri gemt i et kabinet på under ét kilo. De er samtidig de mest kritiske i feltet: chippen er den langsomste i Snapdragon-familien, så du skal købe den for vægten og batteritiden, ikke for ydelsen.


The Verge har testet MacBook Air M4 og kalder den "den bedste laptop for de fleste". De fremhæver lav vægt, batteritid og stærk ydelse. Konklusionen er at Pro-modellen kun er nødvendig til tunge arbejdsopgaver.


Ars Technica: skriver at M4 er en markant forbedring i effektivitet og hastighed. De er imponerede over byggekvaliteten og integrationen i Apple-økosystemet. De kalder den en "no notes"-maskine.


RTINGS: giver ros for skærm, trackpad og lang batterilevetid. De nævner at ydelsen er rigelig til alt undtagen meget krævende arbejde. God til både skole, kontor og let redigering.


Tom’s Guide: fremhæver lav vægt, god lyd og skærm samt lang batteritid. Dog savner de flere porte og nævner begrænset spilunderstøttelse. Samlet set den bedste Mac til hverdagsbrug.


Bærbar computer test 2024

The Verge har testet MacBook Pro 14" M4 og konkluderer at den nu er en "rigtig Pro". De fremhæver ekstra RAM i basemodellen og flere porte. Den ses som et bedre valg end tidligere generationer.


RTINGS: kalder den en "outstanding workstation" som kan klare næsten alle professionelle opgaver. Skærm, farvepræcision og portudvalg roses. En af de bedste bærbare på markedet til pro-brugere.


Tom’s Guide: er imponerede over skærmens kvalitet, batteritid og ydelse. De nævner dog at SSD’en i basemodellen kan være langsommere end forventet. Samlet set et stærkt Pro-valg for kreative.


Notebookcheck: roser både CPU/GPU-opgraderingen og den matte nano-texture skærm. Den lavere strømforbrug gør den mere effektiv end M3. En klar forbedring for professionelle brugere.


WIRED har testet Asus Vivobook S14 OLED og kalder den et godt mellemvalg. De syntes den leverer fin balance mellem pris og kvalitet, uden store kompromisser. Passer godt til almindeligt studie- og kontorarbejde.


Notebookcheck: roser den farvestærke OLED-skærm, lang batterilevetid og stille køling. Dog påpeger de fastloddet RAM og reflekterende skærm som ulemper. Alt i alt et stærkt valg i mellemklassen.


PCWorld: fremhæver at Vivobook S14 holder over 20 timer i deres batteritest. De syntes også godt om ydelsen og de solide specifikationer. En god kombination af lang driftstid og fornuftig pris.


Ultrabookreview: beskriver den kompakte 14-tommer som både stærk og kølig takket være Ryzen CPU’en. God til hverdagsbrug og let kreativt arbejde. En alsidig maskine til prisen.


Bærbar computer test 2023

Acer Aspire 3

PCWorld har testet Acer Aspire 3 og kalder den "A standout budget laptop". De roser byggekvaliteten og det rummelige tastatur, samt at den klarer hverdagsopgaver til prisen. Til gengæld er den ikke egnet til spil eller tungt kreativt arbejde.


PCWorld: skriver at Aspire 3 har hurtig lagerplads og en fornuftig skærm, men at CPU og grafik trækker ned. God til basale opgaver, men de anbefaler at strække budgettet hvis man har brug for mere kraft.


Laptopmag: fremhæver det lave prisskilt og den slanke form. De syntes om at den er nem at bruge til skole og arbejde, men nævner at batterilevetid og ydeevne er under gennemsnittet. Velegnet til dig der vil have en billig, enkel maskine.


RTINGS: giver plus for godt udvalg af porte og hurtig SSD. De mener dog at skærmens lysstyrke er lav, og at tastaturet føles blødt. Konklusionen er at Aspire 3 er et acceptabelt budgetvalg til lette hverdagsopgaver.


Bærbar computer test 2019 og 2020

Acer Aspire 5

Alt om Data har testet Acer Aspire og giver den 4 ud af 5 stjerner. De skriver "Kvik og stor maskine til flot pris" og konkluderer "Det er en solidt bygget, hurtig computer, hvor hastigheden kan boostes. Den store skærm har en bred betragtningsvinkel. Skærmbilledet er ret korrekt i sin gengivelse, og lydgengivelsen er god"


Laptopmag: har testet Acer Aspire 5 og giver den 4 ud af 5 stjerner. De kunne lide computerens ydeevne, lange batteritid, skærmen og prisen. Når det kom til ting de ikke syntes om nævnte de grafikken, samt konstruktionskvaliteten som de syntes virkede lidt plastikagtig.


CNET: testede Acer Aspire 5 og gav den 8 ud af 10 totalpoint. De kunne lide at den er tynd og vejer under 2 kg. Udover det kunne de også lide de forskellige udgange, ydeevnen og batteritiden, samt at den er nem at opgradere hvis man vil det. De kan ikke lide at der ikke findes et slot til SD-kort, samt at konstruktionskvaliteten stemmer overens med prisen.


Techradar: kan lide batteritiden, de moderne komponenter, konstruktionskvaliteten, ydeevnen og dens pris. De giver computeren 3,5 ud af 5 stjerner og grunden til at computeren, ifølge Techradar, mister lidt point er fremfor alt trackpad’en, samt skærmen som de ikke synes er så livlig.


Digitaltrends: testede Acer Aspire 5 og gav den 4 ud af 5 stjerner. De kunne lide computeren ydeevne, batteritid, display, tastatur, trackpad’en, samt at æstetikken er bedre end hvad budgetprodukter normalt plejer at have. Når det kommer til ting de ikke synes om nævnes det at synes computeren stadig føles lidt klodset på trods af at den er mindre end Acers foregående model.


Business Insider: Valgte Acer Aspire 5 til den bedste budget-laptop der findes lige nu. De opsummerer med ordene ”Acer Aspire 5 er måske ikke den mest elegante computer, men hvis du leder efter mest kraft for pengene finder der ikke nogen der slår den i denne prisklasse.”




Sådan skaber du et godt hjemmekontor

Har du brug for at kunne printe derhjemme? Lad os guide dig til den  bedste blækprinter, bedste farvelaserprinter eller bedste laserprinter.


Spørgsmål og svar om bærbare computere

  • Hvilken bærbar computer er bedst til studiebrug?
    MacBook Neo er den bedste bærbare computer til studiebrug for de fleste. Til omkring 6.300 kroner får du aluminiumskabinet, batteri til en hel studiedag og rigelig ydelse til noter, Office og streaming. Skal du bruge særlige Windows-programmer på studiet, er Lenovo Yoga Slim 7i det sikre valg, fordi al software kører uden undtagelser.
  • Hvad er forskellen på MacBook Air og MacBook Neo?
    MacBook Air M5 og MacBook Neo adskiller sig primært på pris og ydelse. Air koster omkring det dobbelte og giver dig M5-chippen, 16 GB hukommelse, baggrundsbelyst tastatur og hurtigere porte. Neo bruger A18 Pro chippen fra iPhone og har 8 GB hukommelse, men leverer samme byggekvalitet i aluminium. Til krævende arbejde er Air valget, til hverdagsbrug rækker Neo.
  • Er Acer en god computer?
    Acer laver gode bærbare computere, især i budget- og mellemklassen, hvor serier som Aspire i flere år har fået ros for at levere solid ydelse og batteritid til lave priser. Kvaliteten svinger dog mere mellem modellerne end hos Apple og Lenovo, så tjek altid tests af den konkrete model, inden du køber.
  • Er HP OmniBook 5 en god bærbar computer?
    HP OmniBook 5 er en god bærbar computer til prisen, især konfigurationen med 14 tommer OLED-skærm og Snapdragon-chip, der kombinerer flot billede med en målt batteritid på over 16 timer. I vores vurdering får du dog mere for pengene i Asus Zenbook A14, som vejer mindre og holder endnu længere på en opladning.
  • Hvilken bærbar computer har den længste batteritid?
    Asus Zenbook A14 har den længste batteritid i vores test. Asus lover op til 32 timers video, og testerne har målt omkring 20 timers reel brug ved almindeligt browserarbejde, hvilket i praksis betyder flere dages arbejde uden oplader. Blandt Mac-modellerne holder MacBook Air M5 op til 18 timer.
  • Kan det betale sig at købe en brugt bærbar computer?
    En brugt bærbar computer kan betale sig, hvis den er under tre år gammel, og prisen ligger mindst 40 procent under nyprisen, men du skal regne med slidt batteri og kortere levetid. Med nye budgetmodeller som MacBook Neo til godt 6.000 kroner er besparelsen ved at købe brugt blevet markant mindre værd.
  • Er en Chromebook god nok som bærbar computer?
    En Chromebook er god nok, hvis du udelukkende arbejder i browseren og vil holde prisen helt nede. Den kører dog ikke almindelige Windows- eller Mac-programmer, og i samme prisklasse får du i dag en fuld computer som MacBook Neo, der giver aluminiumskabinet, macOS og markant bedre muligheder på længere sigt.
  • Kan man spille spil på en almindelig bærbar computer?
    Du kan spille lettere og ældre spil på en almindelig bærbar computer, men nyere titler kræver et dedikeret grafikkort, som hverdagsmaskiner ikke har. Bærbare med Snapdragon-chips som Zenbook A14 er særligt begrænsede, fordi mange spil slet ikke kører på dem. Vil du game seriøst, skal du kigge på en egentlig gamer PC.
  • Hvor meget RAM skal en bærbar computer have i 2026?
    16 GB RAM er det rigtige valg til en bærbar computer i 2026 og standard i de fleste kvalitetsmaskiner. 8 GB rækker til internet, Office og streaming, som i MacBook Neo, men fyldes hurtigt op med mange programmer åbne. Husk at hukommelsen i moderne bærbare er fastloddet og ikke kan opgraderes senere.
  • Skal jeg vælge en Mac eller en Windows bærbar computer?
    Valget mellem Mac og Windows afgøres af din software. Mac giver lang batteritid, høj byggekvalitet og et enkelt styresystem, og MacBook Air M5 er den bedste samlede computer i vores test. Windows er svaret, hvis du bruger særlige programmer, spiller spil eller vil have det største udvalg, og her er Lenovo Yoga Slim 7i førstevalget.
  • Hvilken bærbar computer er bedst i test 2026?
    Den bedste bærbare computer 2026 er ifølge eksperter **Acer Aspire 3**, fordi den kombinerer stærk ydelse med lav pris. Den klarer daglige opgaver som Office, Teams og streaming uden problemer.
  • Hvilken billig bærbar computer er bedst?
    Den bedste billige bærbare computer er **Asus Vivobook S14**. Den giver høj værdi for pengene med OLED-skærm, 16 GB RAM og god batteritid.
  • Hvad er den bedste MacBook 2026?
    Den bedste MacBook er **MacBook Pro 14" M4**, der leverer ekstrem ydelse og en mini-LED-skærm i topklasse. Perfekt til kreative opgaver som video- og billedredigering.
  • Hvilken MacBook er bedst til studerende?
    **MacBook Air M4** er bedst til studerende takket være lav vægt, lang batteritid og hurtig M4-chip. Den er et godt kompromis mellem pris, ydelse og mobilitet.
  • Hvilken bærbar har bedst batteritid?
    **MacBook Pro 14" M4** holder op til 18 timer på en opladning. Det gør den til den bedste bærbare computer, hvis batteritid er vigtigst.
  • Hvilken bærbar computer er bedst til gaming?
    Til gaming bør du vælge en dedikeret gaming-laptop. Til lettere spil som Minecraft fungerer både **Asus Vivobook S14** og **Acer Aspire 3**, men krævende spil kræver en gaming-model.
  • Hvor meget RAM skal en bærbar have i 2026?
    En bærbar computer bør have mindst **16 GB RAM** i 2026. Det sikrer hurtig multitasking og fremtidssikring til både arbejde og fritid.
  • Hvilken bærbar computer er bedst til hjemmekontor?
    **Acer Aspire 3** er et godt valg til hjemmekontor, fordi den har stor skærm og stærk ydelse til en lav pris. Til kreative opgaver anbefales **MacBook Pro 14" M4**.
  • Hvilken bærbar er bedst til rejser og mobilitet?
    **MacBook Air M4** er ultralet (1,2 kg) og har op til 18 timers batteritid. Den er derfor ideel til studerende og pendlere.
  • Er Acer Aspire 3 en god bærbar computer?
    Ja, Acer Aspire 3 giver rigtig meget for pengene. Den har Intel i5, 16 GB RAM og 512 GB SSD, hvilket er perfekt til daglige opgaver.
  • Hvad er forskellen på MacBook Air og MacBook Pro?
    **MacBook Air M4** er lettest og billigst, men uden aktiv køling. **MacBook Pro 14" M4** har mere kraft, bedre skærm og flere porte til professionelle brugere.
  • Kan man få en god bærbar computer til under 6000 kr?
    Ja, **Acer Aspire 3** er bedste valg under 6000 kr. Den leverer hurtig performance og god skærm til en lav pris.
  • Hvilken bærbar computer har den bedste skærm?
    **MacBook Pro 14" M4** har den bedste skærm med mini-LED, 120 Hz og høj lysstyrke. Den er langt foran de fleste Windows-laptops.
  • Hvilken Windows-laptop er bedst i test 2026?
    **Asus Vivobook S14** er den bedste Windows-laptop 2026. Den kombinerer lav vægt, OLED-skærm og solid ydeevne.
  • Hvor ofte skal man udskifte sin bærbar computer?
    De fleste bærbare holder 5-7 år ved normalt brug. Hvis ydelsen føles langsom, batteriet svigter eller software ikke længere opdateres, er det tid til en ny.




Philip

Bedst i test: Bærbar computer

Philip - redaktør på Bedst i Test Guiden.


Her på Bedst i Test Guiden dykker Philip dybt ind i områderne økonomi og teknologi - herunder lyd og billede. Send gerne et spørgsmål til Philip, hvis du har spørgsmål om finansielle produkter, hurtige computere, gode hovedtelefoner eller smarte husholdningsapparater.


Philip har en uddannelse inden for International Business samt Corporate Finance & Investment Banking fra Politecnico di Milano i Milano, Italien. 


Hvis du ønsker at komme i kontakt med mig, kan du sende en e-mail til philip@bast-i-test.se.

Senest opdateret den